Her i regionen er der 16 små pengeinstitutter. Flere af dem ville klare sig langt bedre i konkurrencen mod de store, hvis de slog sig sammen.
- Kravene til de små pengeinstitutter er voldsomme. De administrative krav fra myndighederne kræver en voldsom resurseindsats, og det kan være svært at leve op til. Derfor burde de helt små pengeinstitutter styrke samarbejdet, og overveje en fusion, siger bankekspert Bjarne Jensen fra BJ Consult,.
Kongsted Sparekasse ved Rønnede er en af de helt små pengeinstitutter i Danmark. De har en filial og fire ansatte. Her er kunderne meget tilfredse og ønsker ikke en fusion.
- Nej, hvad skulle vi dog med det. Vi har vores egen lille Kongsted Sparekasse. Den er den bedste, siger 78-årige Ulla Hansen, der har været kunde i Kongsted Sparekasse hele sit liv.