Alle regioner siger nej til lyntest før ophold på hospital

Efter en ekspertgruppes forbehold over for lyntest, kræver alle regioner nu coronatest fra det offentlige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alle landets fem regioner siger nu nej til lyntest, hvis man inden ophold på et sygehus skal fremvise en negativ coronatest.

Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har alle været ude og meddele om de skærpede krav.

Nu bekræfter Region Sjælland og Region Hovedstaden, at det også er tilfældet i deres regioner.

Falck coronatest covid-19
Læs også
Lynhurtig coronatest - Falck giver svar på 15 minutter
Falck coronatest covid-19
Læs også
Lynhurtig coronatest - Falck giver svar på 15 minutter

Region Sjælland og Region Hovedstaden oplyser yderligere, at patienter vil blive testet med en PCR-test, uagtet hvad deres lyntest har vist.

Hvis en lyntest har givet et positivt testresultat, vil patienten blive håndteret som værende under mistanke for coronavirus.

Nødvendigt med en sikker test

Det er kun i nogle tilfælde, at det er nødvendigt at fremvise en negativ coronatest for at komme ind på regionernes sygehuse som enten patient eller besøgende.

Region Nordjyllands koncerndirektør, Anne Bukh, understreger i en pressemeddelelse, at det er nødvendigt, der benyttes en sikker test, så det ikke risikeres, at der bringes smitte ind på sygehusene.

- Jeg har forståelse for, at borgerne ser en test foretaget i det private som en oplagt mulighed for hurtigt svar forud for en sygehusaftale. Men vi er ganske enkelt nødt til at kunne stole på, at resultaterne af testen er korrekt.

Corona i kommunerne
Læs også
984 personer i Region Sjælland er testet positive for corona den seneste uge
Corona i kommunerne
Læs også
984 personer i Region Sjælland er testet positive for corona den seneste uge

- Derfor må vi indskærpe, at testen skal være foretaget på et offentligt testcenter, siger Anne Bukh.

Det skærpede krav kommer, efter at en ekspertgruppe onsdag slog fast, at antigen-test - de såkaldte lyntest - kun skal ses som et supplement til PCR-test, som det offentlige benytter.

Lavere følsomhed

Man kan nemlig ikke være sikker på, at man ikke er smittet med coronavirus, hvis man tager en antigen-test, lød det fra ekspertgruppen.

Det skyldes, at antigen-test ifølge et fransk studie har en markant lavere følsomhed end PCR-test.

Det fransk studie har analyseret tre kendte antigen-test. Her var følsomheden kun på mellem 55 procent og 60 procent i forhold til PCR-test.

Producenterne angiver ellers, at følsomheden er på mellem 93 og 98 procent.


Nyhedsoverblik