¨

70 personer samlet foran dræbts hus

Foto: TV ØST

Mandag aften er omkring 70 personer samlet foran det hus i Næstved, hvor en 22-årig mand indtil i nat boede, og hvor han blev dræbt af skud.

Omkring 70 personer er mandag aften samlet på Morsøvej i Næstved for at mindes den 22-årige mand, der natten til mandag blev dræbt i sit hjem.

Gruppen af de fremmødte er ført an af den dræbtes storebror, som sammen med familemedlemmer, venner og bekendte lægger blomster, tænder lys og giver hinanden knus foran huset.

Lå i sin seng

Den 22-årige mand lå angiveligt i sin seng, da han blev ramt af dræbende skud. Politiet vurderer, at drabet er en del af den verserende rockerkonflikt på Sjælland og fortæller, at den 22-årige har relationer til den gruppe, som tidligere på året brød ud af Bandidos og kalder sig Westside Nation.

04:54 Luk video

Læs også: Få et overblik over rockerkonflikten her

Kort før skyderiet på Morsøvej blev der affyret flere skud mod en ejendom på Kornbakken. Her fortæller beboerne, at de er rystede oven på hændelsen, og at en af kuglerne blot var 20 centimeter fra at ramme deres datter i hovedet. De har ingen relation til rockermiljøet, og politiet skal nu undersøge årsagen til, at huset på Kornbakken også blev beskudt.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App