¨

600 borgere med høretab vil få hurtigere hjælp efter nytår

Med den nye aftale vil godt 600 flere borgere fra januar modtage behandling på klinikker i Greve, Holbæk, Ringsted og Roskilde. Foto: Ida Valsted - TV ØST

Region Sjælland har indgået en aftale med firmaet Auditiva, som skal være ned til at gøre ventetiden på høreapparater kortere.

Ventetiden på et høreapparat til borgere med et ukompliceret høretab bliver kortere i 2020.

Borgerne i Region Sjælland venter længere tid på at få et høreapparat end i resten af landet, men det skal en aftale med virksomheden Auditiva være med til at ændre på.

Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Det er et skridt i den rigtige retning

Annemarie Knigge, formand for Udvalget for Sygehusene behandlingstilbud i Region Sjælland

Med den nye aftale vil godt 600 flere borgere fra januar modtage behandling på klinikker i Greve, Holbæk, Ringsted og Roskilde.

- Jeg er glad for, at 600 flere borgere kan tilbydes høreapparatbehandling. Det er et skridt i den rigtige retning med at nedbringe de lange ventetider i regionen. Men vi er ikke i mål, og det er derfor, at vi i budgettet for 2020 har afsat 10 millioner kroner yderligere for at kunne hjælpe endnu flere af vores borgere, siger Annemarie Knigge, der er formand for Udvalget for Sygehusene behandlingstilbud i Region Sjælland i pressemeddelelsen.

Aftalen er et supplement til den behandling, som varetages af Sjællands Universitetshospital, Slagelse Sygehus og Nykøbing Falster Sygehus, og den behandling, der tilbydes af private ørelæger, som regionen har en aftale med.

Auditiva har vundet aftalen efter et udbud, og aftalen gælder for 2020.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App