49-årig kendt skyldig i vold

Den 49-årige mand, der nytårsaften var medvirkende årsag til at en 55-årig mand mistede livet i Bandholm på Lolland er blevet kendt skyldig i vold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

1 1/2 år i fængsel. Det blev straffen til den 49-årige mand, der nytårsnat var indblandet i en 55-årigs død.

Han stod onsdag for retten tiltalt for vold med døden til følge, men retten fandt, at den 49-årige kun havde gjort sig skyldig i simpel vold.

Den 49-årige og den 55-årige var kommet i uoverensstemmelser under en nytårsfest i Bandholm.

På en trappeafsats mellem 1. sal og stuen blussede skænderiet op, og den 49-årige slog den 55-årige mindst en gang i ansigtet.

Det betød, at den 55-årige fik overbalance og faldt ned af trappen og landede på et stengulv. Han døde herefter af sine kvæstelser.

 

 


Nyhedsoverblik