3F: Magleby Kirke overtræder loven.

Det er over to år siden var Arbejdstilsynet krævede BEDRE arbejdsforhold for graveren i Magleby kirke - men graveren må stadig indtage sin mad i en garage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Modstand giver styrke, men graveren ved Magleby Kirke har LIDT for meget modstand i sin arbejdstid, hvis man spørger hendes fagforening.

- Det er jo faktisk ulovlige forhold, og det synes vi ikke kan være rimelig, siger Niels Erik Danielsen. 

Hvis graveren vil holde sin pause ved Magleby Kirke foregår det i en uopvarmet lade, hvor der er indrettet et køkken, men der er ikke noget bad, som der skal være. Om vinteren kører hun 5 kilometer for at tage bad og spise frokost i en garage i nabosognet.

- Det er for dårligt, at der ikke er bad, at hun skal køre 5 kilometer, og så at Arbejdsmarkedsstyrelsen har set gennem fingre med det så længe, siger Niels Erik Danielsen, faglig sekretær hos 3F i Slagelse.

Det har ikke været muligt for TV2 Øst at få en kommentar til sagen fra menighedsrådet. 3F i Slagelse har nu sendt en klage over graverens forhold til Arbejdsmiljøklagenævnet.