16-årig knallertkører dræbt

En 16-årig dreng fra Herlufmagle mistede livet, da han blev påkørt bagfra af en bilist.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 16-årig dreng på knallert mistede fredag aften livet i trafikken, da han blev ramt bagfra af en bilist.

Ulykken skete på de små veje ved Skelby nordvest for Næstved. Den skete netop som en modkørende passerede bilisten, og han har oplyst til politiet at han ikke opdagede knallertkøreren.  Han bemærkede godt, at han ramte noget. Men han anede ikke, at det var en person, før han stoppede bilen og kiggede tilbage for at undersøge sagen.

Bilisten mener derfor ikke, at der var lys på knallerten, men den påstand kan politiet hverken be- eller afkræfte.

En bilinspektør blev tilkaldt efter ulykken, og han skal nu undersøge omstændighederne nærmere.


Nyhedsoverblik