¨

16-årig dreng blev overfaldet

Tre maskerede unge røvede tirsdag aften en 16-årig dreng på Store Heddinge Station

En 16-årig dreng blev tirsdag aften  overfaldet på Store Heddinge Station, mens han stod og ventede på toget.

Den 16-årige  havde ifølge Dagbladet netop været til fodboldtræning og han var nu på vej hjem, da han blev passet op af tre unge mænd. Ifølge drengens forklaring truede de ham til at udlevere sin sportstaske og han blev også  overfaldet og ramt af et knæ i venstre side, ligesom han fik slag og stød på skulderen.

Herefter kørte de tre overfaldsmænd væk fra stedet i en sort kassevogn, der muligvis er en VW. Et af vinduerne i bilen havde tonet rude, og udstødningen betegnes af den 16-årig som larmende.

Den 16-årige fortæller, at de var iklædt sort tøj med sort hovedbeklædning og havde støvmasker for ansigtet. De er 18-20 år og talte indbyrdes på et sprog, som den 16-årige ikke forstod, og han konkluderer på den baggrund, at de ikke er etniske danskere.

Den 16-årige blev kørt til et tjek på skadestuen og blev siden afhørt igen på politistationen i Køge.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App