Er det i orden, at præster missionerer ved folks hoveddør?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Præstens Lektie diskuterer to af regionens præster både aktuelle begivenheder og nogle af de helt store spørgsmål

Torben Petersen, Spjellerup, Vemmetofte, Hellested og Smerup Jeg er født i Magleby på Stevns i 1961. En af vore nærmeste naboer var præsten, Poul Moefelt. Det fik en stor indflydelse på mig, så da jeg skulle vælge uddannelse var valget næsten givet på forhånd. Jeg blev præst på Agersø i 1990, og i 1994 I Spjellerup – Smerup – Hellested – Vemmetofte pastorat. Jeg er feltpræst, og jeg har været udsendt både på Balkan og i Afghanistan. For mig er den helt almindelige søndagsgudstjeneste ugens arbejdsmæssige højdepunkt. Gudstjenestens ro står i smuk kontrast til hverdagslivets travlhed. Vi skal være beskæftiget hele tiden, vi for aldrig tid til at kede os, desværre. Det eneste sted, vi har lov til at kede os, er, når vi er i kirke. Vi går ikke i kirke for at få neget med hjem, nej, vi går i kirke af samme grund, som vi kører på genbrugsstationen: Fordi vi skal af med noget. Derfor er gudstjenestens rum eftertænksomhedens og kedsomhedens fantastiske rum, uanset om gudstjenesten finder sted i et lille, måske tarveligt kapel, eller i en af denne verdens vidunderlige og respektindgydende katedraler. Privat har jeg to voksne børn og tre voksne bonusbørn, jeg deler mit liv med Birte.

Søndagsprædikenen

Du kan, når prædiken er tilsendt,  læse den her

Anna Kluge, Skt. Povls kirke, Korsør Du kan se en præsentation af de medvirkende præster  her

Søndagsprædikenen

Du kan, når prædiken er tilsendt, læse den her

Prædiken af Torben Petersen 

Prædiken er endnu ikke udgivet på nettet

.

Prædiken af Anna Kluge

Prædiken er endnu ikke udgivet på nettet

.


Nyhedsoverblik