Vicepolitiinspektør: Har ikke set noget lignende

Siden weekenden er rekordstor mængde narkotika blevet fundet på stranden ved Sejerø Bugten. Hele 840 kilo er skyllet i land.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag eftermiddag blev endnu en sportstaske og flere brunlige pakker fundet på stranden ved Sejerø Bugten.

Det sker efter flere opsigtsvækkende fund i området.

Siden weekenden er der nemlig flere steder langs kysten blevet fundet lignende tasker og pakker, der efterfølgende har vist sig at være fyldt med narko.

Det første fund blev gjort af nogle borgere lørdag eftermiddag, da de spadserede på stranden ved Sjællands Odde.

840 kilo narko

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er der indtil videre tale om et samlet fund på 840 kilo narkotika.

- Jeg kan ikke huske at have set noget i den størrelsesorden i min tid, siger vicepolitiinspektør Kim Løvkvist.

- Det er et meget opsigtsvækkende fund. Der er fundet en masse sportstasker, der er snoet sammen med noget opdriftsmateriale og nogle lys, fyldt med narko.

Politiet var mandag eftermiddag til stede ved Sejerø Bugten, hvor der i weekenden og mandag drev tasker og pakker med narko i land.

Den store mængde narkotika og 18 sportstasker er blevet fundet på kysten mellem Gniben i nord og ned til Ordrup Næs samt på Sejerø.

Sportstaskerne var angiveligt bundet sammen med redningsveste og lys, men nogen af taskerne var gået op.

Derfor er løse tasker og pakker også skyllet i land.

Fund undersøges

 I flere af taskerne har indholdet vist sig at være kokain. Videre undersøgelser skal dog vise, hvilke stoffer, der er tale om samt den samlede mængde, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Læs også
Flere pakker narko fundet på strand
Læs også
Flere pakker narko fundet på strand

Hvorfor de store mængder narkotika er endt i vandet og på stranden, kan politiet endnu ikke sige noget om.

- Vi har på nuværende tidspunkt ingen viden om, hvor narkoen kommer fra, hvor længe den har ligget i vandet eller om den overhovedet var beregnet til modtagere i Danmark. Det vil indgå i den kommende efterforskning, siger Kim Løvkvist.

Læs også
Tasker med kokain drev i land
Læs også
Tasker med kokain drev i land

Borgerne opfordres desuden til straks at kontakte politiet på telefon 1-1-4, hvis man finder tasker eller pakker i området.

- Så skal vi nok komme og overtage det hurtigst muligt. Man skal ikke begynde at åbne pakker, håndtere pakker eller overdrage pakker, siger vicepolitiinspektøren.


Nyhedsoverblik