Tyve plager boligområde - guldsmykker og kontanter stjålet

Politiet efterlyser vidner, som kan hjælpe med at opklare flere sager fra Nykøbing Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere adresser i det centrale Nykøbing Sjælland har været udsat for indbrud, hvor der blandt andet blev stjålet flere guldhalskæder, guldarmbånd og manchetknapper i guld.

quote Der er ikke noget åbenlyst, vi kan gå efter. Derfor har vi brug for borgernes hjælp

Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi

Nu kædes sagerne sammen, fordi indbruddene fandt sted lørdag aften inden for et snævert tidsrum og afgrænset geografisk område.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Helt konkret fandt indbruddene sted på Kingsovej og Hjortsvej i tidsrummet 19.15 til 22.10 lørdag aften.

- Der er blevet stjålet smykker fra tre af adresserne, og det ser vi ofte i forbindelse med indbrud, fordi det er let at omsætte. Men den sammenhæng noterer vi os naturligvis, siger Charlotte Tornquist, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Artiklen fortsætter under billedet.

Indbruddene fandt sted på Kingsovej og Hjortsvej i tidsrummet 19.15 til 22.10 lørdag aften.
Indbruddene fandt sted på Kingsovej og Hjortsvej i tidsrummet 19.15 til 22.10 lørdag aften. Foto: Skraafoto.dk / Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

- Vi har lavet gerningsstedsundersøgelser for at sikre spor på stederne, og dem sammenholder vi, fordi der er sket fire indbrud i området, tilføjer hun.

Politiet efterlyser vidner

Ifølge politiet blev der begået i alt fire indbrud på Kingsovej og Hjortsvej, hvor skabe og skuffer var gennemrodet.

Det blev der stjålet

Ifølge politiet blev der stjålet flere smykker fra de fire adresser i Nykøbing Sjælland. Her kan du få et overblik over tyvekosterne:

 

  • Guldhalskæde med rød sten.
  • Fire guldhalskæder.
  • Kontanter.
  • Et guldur.
  • To guldarmbånd. 
  • To manchetknapper i guld.
  • En guldhalskæde med hjerteformet vedhæng.
  • En guldhalskæde med kors vedhæng. 
  • Øreringe med Bismarck-mønster. 
  • Armlænke af mærket Bismarch. 
  • Tre guldringe. 
  • Gavekort til Danish Hotels. 
  • Gavekort til Bellevue.
  • Gavekort til Vivaldi.

 

 

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi.

Netop fordi adresserne ligger under 150 meter fra hinanden, vurderer politiet, at der en sammenhæng mellem sagerne.

- Der er ikke noget åbenlyst, vi kan gå efter. Derfor har vi brug for borgernes hjælp, siger Charlotte Tornquist og tilføjer:

Rigspolitiet
Læs også
Politiet jagter fedladen mand i Mercedes efter mystisk roe-tyveri
Rigspolitiet
Læs også
Politiet jagter fedladen mand i Mercedes efter mystisk roe-tyveri

- Hvis nogen har set noget mistænkeligt i området, det kan være personer eller biler, som kan hjælpe med oplysninger i sagen, så vil vi meget gerne høre fra dem.

Hvis man har oplysninger i sagen eller bliver tilbudt at købe nogle af tyvekosterne, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik