Træt mand risikerer sigtelse efter natmadsbrand

Uagtsom omgang med forårsruller risikerer at koste en 35-årig mand fra Grevinge med hang til natmad et retsligt efterspil. Rullerne startede brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tænder du for komfuret, så sørg for at hold dig vågen, indtil maden er færdig.

Det er nu huskereglen for en 35-årig mand fra Grevinge i Odsherred.

Efter en bytur natten til søndag ville manden lave nogle forårsruller som natmad – men undervejs i madlavningen faldt han i søvn.

Natmad startede brand

Imens han sov, brød forårsrullerne i brand, og flammerne bredte sig via emhættens udluftningskanal til førstesalen i huset.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Brandvæsenet blev tilkaldt til stedet af den 52-årige nabo, og branden kom hurtigt under kontrol igen uden større skade på bygningen til følge, oplyser politiet.

De overvejer dog nu at sigte den 35-årige for manglende agtpågivenhed i forbindelse med sin madlavning.

play
Hans Jørgen Kolmos

Professor om britisk virusvariant på plejehjem: - Bekymrende, men ikke uventet

play
Kildemarkscenteret i Næstved

Tre beboere smittet med britisk coronavariant på plejehjem i Næstved

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

play
dtu.1

Opsendelse af rumsonder gik som planlagt – landede uden for Stenlille

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Regeringen vil indføre krav om isolation efter rejser

Se flere