Sunken katamaran udløste redningsaktion

Onsdag formiddag blev en redningsaktion sat i værk ud for Hesselø Bugt ved Sjællands Odde, hvor en lystsejler havde opdaget en forladt katamaran i vandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en katamaran, som sank mandag aften, der i dag, onsdag, satte en større redningsaktion i gang ud for Hesselø Bugt ved Sjællands Odde. 

Politiet modtog, omkring klokken 10.05, en melding fra en lystfisker, som fortalte, at han var stødt på katamaranen i vandet. 

- Han får øje på den og alarmerer os, og vi tør selvfølgelig ikke andet end at sende beredskab til stedet, siger vagtchef Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.  

- Imens en helikopter flyver til stedet, får vi fat i ejer, og han kan beskrive karakteristika, som redningspersonalet også kan se, og derfor bekræftes vi i, at det er den samme, og så afblæser vi aktionen, siger han.  

Mandagens hændelse opstod, da en 47-årig mand, af ukendte årsager, kom i havsnød. En tilfældig forbipasserende opdagede, at manden havde problemer og kom ham til undsætning. De forsøgte i fællesskab at redde katamaranen, men uden held.


Nyhedsoverblik