Savnet 44-årig kvinde fra Nykøbing Sjælland fundet i god behold

Politiet bad fredag om hjælp til at finde en 44 årig kvinde fra Nykøbing Sjælland. Lørdag morgen er hun fundet i god behold

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdatering
Artiklen er lørdag klokken 9.30 opdateret efter at den savnede kvinde er blevet fundet i god behold.

Midt- og Vestsjællands Politi bragte fredag en efterlysning af en 44-årig kvinde fra Nykøbing Sjælland.

Lørdag tidlig morgen er kvinden fundet igen og i god behold.

- 44-årige Noomi fra Nykøbing Sjælland er tilstede i god behold, hvorfor vi aflyser. Vi takker for de henvendelser vi har fået i sagen. Vi har ikke yderligere oplysninger, lyder det i en kort meddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Torsdag aften fik politiet en anmeldelse fra pårørende til kvinden, da de ikke kunne komme i kontakt med hende. 

- Vi vil gerne i kontakt med hende for at sikre os, hun har det godt, lød meldingen fra vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi. 

Ifølge politiet havde Noomi forladt hjemmet i nedtrykt tilstand og siden ikke været kontaktbar.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.



Nyhedsoverblik