Massiv støtte til håndboldpige med rødder i regionen

Den 21-årige Cecilie Greve har sine rødder i Nordvestsjælland. Derfra er støtten massiv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er for tiden i Serbien, at 21-årige Cecilie Greve med barndomsby i Gislinge, Odsherred, slår sine folder.

Til daglig er det i HC Odense, men rødderne er nordvestsjællandske.

- Vi er rigtig stolte over at have haft Cecilie i vores klub. Når man har sådan et talent som Cecilie, så skal men selvfølgelig tage videre og det gjorde hun på det helt rigtige tidspunkt. Vi er jo bare glade for at vi kan være med til at producere sådan nogle talenter.

Manden bag de rosende ord er Troels Hansen, der er tidligere træner for Cecilie Hansen. Dengang hun første gang fik halgulvet til at hyle under håndboldskoene, var det ham, der heppede fra sidelinjen.

- Hun er bare en god pige, siger Troels Hansen.

Støtte fra egnens beboere

Bevæger man sig ud på landet, nærmere bestemt Cecilie Greves barndomsby Gislinge, går der heller ikke lang tid, før man træffer en, der kender til Cecilie Greve.

En af dem er Niels Jensen.

- Jeg skal se håndbold i aften, siger han

Om at en lokal har en af de bærende roller i aftenen bolddrama, er Niels Jensen begejstret.

- Jeg er da glad for det. Det er da fint nok.

Gunna Jensen går lige så meget op i lokalkendissens serbiske eventyr og laver en stor begivenhed ud af det.

- Vi samles nogle stykker og skal sidde og se Cecilie. Og vi glæder os meget.

Hvis du har tænker om at gøre noget lignende, kan du samle venner og familie for fjerneren klokken 20.30 på TV2.


Nyhedsoverblik