Kvinde fundet død i Fårevejle

Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt to mænd for drabet på en 57-årig kvinde i Fårevejle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdatering
De to mænd på 59 og 65 år blev onsdag anholdt som mistænkte i sagen, men de er begge blevet løsladt torsdag morgen.

En 57-årig kvinde er onsdag eftermiddag fundet død på en adresse på Adelers Allé i Fårevejle. 

Midt- og Vestsjællands Politi har sigtet to mænd for at have begået drabet. Det oplyser politiet til Ritzau onsdag aften. 

Mændene er ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi henholdsvis 59 og 65 år.

Anmeldelsen om fundet af den døde kvinde indløb hos Midt- og Vestsjællands Politi onsdag klokken 14.42.

Vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard oplyste efterfølgende til TV2 ØST, at politiet havde mistanke om, at der lå en forbrydelse bag. 

Politiets efterforskere samt kriminalteknikere og en retsmediciner arbejdede intensivt på stedet de efterfølgende timer. 

Politiet var onsdag aften til stede med både efterforskere, hundeførere og kriminalteknikere.
Politiet var onsdag aften til stede med både efterforskere, hundeførere og kriminalteknikere. Foto: Lind Foto

Blev fundet af bekendt 

I en pressemeddelelse, udsendt af Midt- og Vestsjællands Politi onsdag aften, fortæller vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard, at kvinden blev fundet af en bekendt, fordi hendes familie ikke kunne komme i kontakt med hende.

- Omstændighederne gjorde, at vi med det samme indledte en forholdsvis stor efterforskning, og på den baggrund valgte vi her til aften at anholde to mænd, som vi mener kan have forbindelse til kvindens død, tilføjer Lars Krogsgaard i pressemeddelelsen.

De to mænd er onsdag aften blevet afhørt i sagen, og det vil torsdag morgen blive besluttet, om de skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om fængsling, skriver politiet. 

-Omstændighederne gjorde, at vi med det samme indledte en forholdsvis stor efterforskning, udtaler vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard i en pressemeddelelse.
-Omstændighederne gjorde, at vi med det samme indledte en forholdsvis stor efterforskning, udtaler vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard i en pressemeddelelse. Foto: Lind Foto

Politiet hører meget gerne fra vidner, der har set noget omkring Adelers Allé i løbet af onsdagen.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4. 

TV2 ØST følger sagen. 

Artiklen er opdateret:
Clock21. jun 2023, kl. 23:30
Det er tilføjet i artiklen, at politiet har anholdt to mænd for drab på den 57-årige kvinde.
Clock22. jun 2023, kl. 06:02
Alderen på de to mænd er tilføjet. Der er også tilføjet informationer fra en pressemeddelelse udsendt af Midt- og Vestsjællands Politi - herunder en udtalelse fra vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard.

Nyhedsoverblik