Kommer med opråb til hundeejere

Odsherred Kommune oplever, at nogle hundeejere ignorerer skilte og regler og lader deres hunde løbe uden snor – til stor gene for både andre gæster og naturen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En løs hund er en stressfaktor for andre dyr i naturen.

Sådan skriver Odsherred Kommune på sin Facebook-side. For de oplever, at mange hundeejere ikke respekterer, at hunden skal være i snor i naturen.

quote Nu har jeg været naturmedarbejder i mange år, og det har altid været et problem

Benjamin Dyre, natursagsbehandler, Naturteamet, Odsherred Kommune

- Det er især ærgerligt, når det sker i indhegninger, som vi har ved Korevlerne og Vraget, hvor der går Galloway- og Dexterkøer og græsser, skriver kommunen.

Ifølge Benjamin Dyre, der er natursagsbehandler i Odsherred Kommunes Naturteam, så har de skrevet opslaget for at minde hundeejere om reglerne efter en ærgerlig oplevelse.

- Jeg havde sat en mand ud og rydde noget opvækst ved Korevlerne – ved Gudmindstrup Strand. Og han kom tilbage og sagde, at det havde været frustrerende, fordi han havde oplevet, at hundene løb rundt om hans maskine, fortæller Benjamin Dyre.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arbejderen havde svært ved at udføre sit arbejde, fordi han både skulle holde øje med, hvad han selv lavede og de løse hunde.

- Han havde påtalt det over for en af hundeejerne, at de skulle altså have deres hunde i snor. Og så havde han desværre bare fået en fuckfinger som svar, siger Benjamin Dyre.

- Det er desværre ofte problemet, at hvis du påtaler det, så får du ofte en meget ubehagelig reaktion fra folk. Det er ikke altid, men risikoen for at man tager en påtale nær, den er ret stor. Og så bliver der en ubehagelige stemning.

En stressfaktor for andre dyr

Kommunen har sat skilte op mange steder, men oplever stadig, at hundeejere ignorerer skiltningen. Så nu forsøger de med et opråb på Facebook. 

Både for at undgå ubehagelige oplevelser, men også af hensyn til andre gæster og ikke mindst naturen.

Læs også
Hund smittet med sjælden sygdom fra flåt
Læs også
Hund smittet med sjælden sygdom fra flåt

- En løs hund i naturen er en stressfaktor for andre dyr. En løs hund vil give utryghed og skræmme fugle, men også hjortevildt og andre dyr, for eksempel vores køer, som har kalve i området.

- De mange gæster i området, hvoraf nogle har børn med, og måske også en hund i snor, er ofte utrygge ved en løs hund, skriver kommunen blandt andet på Facebook.

Ifølge Benjamin Dyre har det været et problem længe, at folk ignorerer reglerne og slipper deres hunde fri på steder, de ikke må.

Læs også
Har du også undret dig over de mange storke? Her er forklaringen
Læs også
Har du også undret dig over de mange storke? Her er forklaringen

- Nu har jeg været naturmedarbejder i mange år, og det har altid været et problem.

- Og særligt under corona, hvor vi havde mange mennesker i naturen, var der endnu flere, som oplevede det her problem. Og det er måske nogle, der stadig fastholder, at nu går vi tur og hunden skal have lov at lege. Og så tager man en bold med og leger, og så er det, at det bliver en stressfaktor for andre dyr.

Kan politianmeldes

Naturstyrelsen oplyser, at hunde ifølge Naturbeskyttelsesloven som udgangspunkt altid skal være i snor i naturen. 

Det er blandt andet af hensyn til vilde dyr, som kan blive stressede, og af hensyn til andre gæster, som måske ikke er så glade for hunde. 

Læs også
Stor pose penge til zoo med nødstedte dyr
Læs også
Stor pose penge til zoo med nødstedte dyr

Og så gælder reglerne om at holde sin hund i snor også, selvom der ikke er opsat skilte.

Samtidig kan Naturstyrelsen politianmelde en hundeejer, hvis man lader sin hund løbe fri, uden hundeejeren har fået lov.

Sådan er reglerne:

Som udgangspunkt skal din hund være i snor i naturen. Men det er undtagelser:

  • Hundeskove:

Under forudsætning af, at din hund straks kommer til dig, når du standser eller kalder den til dig. Naturstyrelsen har 250 hundeskove over hele landet. Se, hvor der er hundeskove i nærhenden af dig, her.

  • På stranden i vinterhalvåret:
    Fra 1. oktober til 31. marts må du på en række danske strande slippe din hund fri. Det gælder dog ikke alle steder, så hold øje med skiltning i områderne i perioden. I sommerhalvåret, 1. april - 30. september, skal hunde være i snor på strande.

Kilde: Naturstyrelsen

En politianmeldelse er ikke, hvad Odsherred Kommune har i sinde i første omgang.

- Landmanden herude for eksempel er decideret … jeg vil ikke sige rasende, men når de ser de her hunde blive sluppet fri, og de har kalve i området, så er det altså ekstremt provokerende for sådan en landmand. Det er decideret ulovligt. Men det er ikke noget, vi har ressourcer til at forfølge, siger Benjamin Dyre.

Læs også
Sorte klumper skyller i land på Møn
Læs også
Sorte klumper skyller i land på Møn

- Så vi laver et opslag på Facebook, så det ikke er alt for formanende, men mere en opfordring til, at det giver altså god mening at tage hunden i snor.

Så opfordringen er ganske klar fra kommunen.

- Dels at holde den i snor, når man er i de her naturområder af hensyn til andre gæster og naturen. Og så vent til, at vi kommer ind i vinterhalvåret, hvor man kan tage hunden med på stranden og slippe den fri. 

Læs også
Pludselig var vandet i søen rødt - en dyster forklaring ligger bag
Læs også
Pludselig var vandet i søen rødt - en dyster forklaring ligger bag

- Eller hvis man i øvrigt gerne vil have sin hund uden snor, så tager man i en hundeskov og følger de regler, der er. Det er selvfølgelig et krav, at man har fuld kontrol over sin hund, og så kan man jo på sin private grund have sin hund fri.

- Det er jo ikke umuligt at lufte sin hund, men at gøre det sådan, som vi ser, mange gør, er skadeligt for naturen og til stor gene for mange gæster i øvrigt, slutter Benjamin Dyre.

Vil du have flere historier som denne? Tilmeld dig TV2 ØSTs nyhedsbrev - så får du alle hverdage klokken 19 et overblik over dagens bedste historier.


Nyhedsoverblik