Lodserne, der hjælper store skibe med at navigere gennem de danske farvande, har netop fået en ny station. Den ligger i Havnebyen på Sjællands Odde.
- Den måde vi sætter lodser på skibene, har ændret sig lidt. Så for at få en bedre udnyttelse af vores lodser, har vi har valgt at sejle på en anden måde. Det betyder, at vi har brug for et af- og påsætningssted på Vestsjælland. Og det er så blevet Sjællands Odde, fortæller Rasmus Møller Madsen, konstitueret adm. direktør i DanPilot.
For at få en bedre udnyttelse af vores lodser, har vi har valgt at sejle på en anden måde
DanPilot er Statens lodstjenetse, der har lodser ansat til at hjælpe store skibe igennem vanskeligt farvand.
Virksomheden regner med at der vil komme cirka 3500 lodsoperationer om året med udgangspunkt i den nye lodsstation. Den nye lodsstation skal bruges som mellemstation for lodserne på de lange stræk mellem Bornholm og Skagen.
Forsøg en succes
I løbet af efteråret forsøgte DanPilot sig med at benytte Havnebyen til af- og påsætning af lodserne. Og fordi forsøget var en succes, ønskede virksomheden en mere permanent løsning.
Det er blevet til lodsstationen i Havnebyen.
- Lodserne vil typisk være på gennemrejse, og skal være der i en kortere eller længere periode for at hvile, inden de skal videre. Og så er der nogle bådmænd, der sejler lodsbådene, som bruger det som base mellem sejladserne ud og ind af havnen, forklarer Rasmus Møller Madsen.
Der kommer til at være otte bådmænd tilknyttet den nye lodsstation.
Juliett døbt
DanPilot Juliett, der er blevet døbt i dag, kommer sammen med Danpilot Charlie til at tilbringe det meste af tiden med at sejle lodser frem og tilbage mellem de skibe, der skal have lods ombord og kajen i Havnebyen.
Det tager 40 minutter, med 22 knob eller omkring 40 kilometer i timen, at nå ud til sejlruten i Kattegat, og de nybyggede både med hver 1000 hestekræfter, har kræfter nok til at gå ud i al slags vejr.
- Før havde vi længere stræk med lodserne ombord på skibene. Nu har vi kortere stræk med flere skift undervejs. Det er en måde, hvor vi bedre kan udnytte vores lodser indenfor de regler, der gælder med deres arbejds- og hviletid. Og der har et vist sig at være det geografisk smarteste for os at bruge Havnebyen som base.
Artiklen fortsætter under billederne.
DanPilot begyndte at bruge lodsstationen i starten af april. Den officielle indvielse var i dag.