Ikke mere salt i Odsherred

Odsherred Kommune melder sig i koret af kommuner, der mangler salt. Kommunen oplyser, at der langt fra vil blive saltet alle steder i de næste dage. Lagrene er nemlig ved at være tomme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der kan ikke skaffes mere salt i nær fremtid i Odsherred Kommune. Derfor vil der kun blive saltet, hvor det er allermest nødvendigt og kun på de mest udsatte veje. Odsherred Kommune opfordrer folk til at udvise forsigtighed, når de færdes i trafikken.