Historisk mølle var i fare for at vælte - nu er den løftet på plads igen

Rørvig Mølle har fået nyt fundament, og det krævede, at den historiske mølle blev flyttet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rørvig Mølle fik tirsdag en flyvetur, da selve møllekroppen blev flyttet tilbage på sit fundament på Søndervangsvej.

Møllen, der er fra 1842, havde brug for et nyt fundament, fordi det gamle var begyndt at synke.

- Så i princippet kunne Rørvig Mølle være i fare for at vælte på et tidspunkt, fortæller Erik Pedersen, der er formand for mølleudvalget i Bevaringsforeningen Rørvig by og land.

Erik Pedersen, formand for mølleudvalget, Bevaringsforeningen Rørvig by og land.
Erik Pedersen, formand for mølleudvalget, Bevaringsforeningen Rørvig by og land. Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

Et nyt fundament var derfor nødvendigt, og møllen har i et halvt års tid været løftet af det gamle fundament, inden den kunne sættes tilbage på plads med en stor kran.

- Det, der sker i dag, er en vigtig ting i den omfattende flerårige restaurering af Rørvig Mølle, nemlig at vi har løftet møllekroppen på plads på det helt nye fundament, forklarer Erik Pedersen.

Møllekroppen blev løftet på plads tirsdag.
Møllekroppen blev løftet på plads tirsdag. Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

- Det nye fundament er opført i gamle materialer og i gammel stil, men det skulle være udført sådan, at det kan holde væsentligt længere end det fra 1842, forsikrer formanden for mølleudvalget.

Møllekroppen blev efter løftet forankret i fundamentet af håndværkerne, og nu skal den stå lukket vinteren over, inden renoveringen fortsætter til foråret.

Sådan så det ud, da den store møllekrop kom på en flyvetur i Rørvig.
Sådan så det ud, da den store møllekrop kom på en flyvetur i Rørvig. Foto: Tina Mortensen TV2 ØST

Og det gik smertefrit at få den historiske mølle tilbage, hvor den har stået i næsten 180 år.

- Det lykkedes fint, det tog ikke lang tid, før den var på plads, siger Erik Pedersen og tilføjer:

- Det er en dejlig fornemmelse, tror jeg, for alle i Rørvig. Møllen betyder meget, det er et vartegn. 

Rørvig Mølle
Foto: Tina Mortensen TV2 ØST

Nyhedsoverblik