Flere kørt væk i ambulance: Stort trafikuheld skaber lang kø på motortrafikvej

Et trafikuheld skaber lige nu kødannelse på rute 21 mod Sjællands Odde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et harmonikasammenstød mod Sjællands Odde skaber lige lang kø på rute 21 i nordgående retning ved Hagested.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Der er tale om et harmonikasammenstød, hvor tre biler er stødt sammen, siger Henrik Jørgensen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Forvent lang kø 

De tre biler er blevet flyttet ind til siden, og man har åbnet op for trafikken igen. 

- Men der er selvfølgelig lang kø, fordi trafikken har holdt stille så længe, siger Henrik Jørgensen

Ifølge politiet er flere personer blevet kørt til tjek på sygehuset. Ingen personer er dog kommet alvorligt til skade. 

 
 
Foto: Vejdirektoratet