Festivalgæster gav den gas til skumfest og speeddating

Torsdag stod i skummets og kærlighedens tegn, da der blev afholdt skumfest og speeddating for de festglade gæster på årets Nakkefestival.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hedebølgen har ramt Danmark. Og hvad gør man så, når man gerne vil køles ned?

Svaret fandt en masse mennesker en alternativ løsning på torsdag. 

Under dette års Nakkefestival, der bliver afholdt i Odsherred ved Rørvig, havde de nemlig allieret sig med en veteranbrandbilsforening.

De sprøjtede skum udover et stort område, hvorefter der ellers blev dømt skumfest i de 30,1 grader, der blev målt i Odsherred torsdag.

Nakkefestival
Læs også
Nakkefestival er i fuld gang: - Alle er her lidt for at fjolle
Nakkefestival
Læs også
Nakkefestival er i fuld gang: - Alle er her lidt for at fjolle

Varmest blev det dog i Holbæk, hvor der blev målt 30,9 grader. At dømme ud fra vejrudsigten kan der blive brug for flere skumfester de næste par dage. Hedebølgen fortsætter ufortrødent.

Nakkefestival startede egentlig som en havefest for små 50 mennesker tilbage i 1996. Men i dag deltager lidt over 1000 mennesker i festlighederne, der løber fra onsdag til lørdag. 

Mulighed for at finde den store kærlighed

På en af de varmeste dage var der også mulighed for at lære nye mennesker bedre at kende. Og muligvis finde kærligheden. 

Torsdag blev der nemlig også afholdt speeddating for de friske. Her blev to rækker linet op over for hinanden. Og så kunne de ellers på tur snakke med hinanden om alt, hvad der faldt dem ind. 

- Så får de nogle emner engang i mellem, som for eksempel bedste oplevelse på Nakke, fun fact eller seksualitet. Noget sådan i den stil, siger en af arrangørerne bag speeddatingen og tilføjer:

- Der er selvfølgelig frie tøjler til at snakke om, hvad end de ellers har lyst til.

En af dem, der var mødt op til torsdagens speeddating, var Frederik Olsen fra København. Og han var fuld af forventninger.

- Vi skal bare komme tæt på hinanden. Få nogle sjove snakke med nogle spændende emner, siger han.

Du kan se, hvordan speeddatingen forløb i videoen herunder.

Torsdag blev der afholdt speeddating for de mange fremmødte på Nakkefestival.

Nyhedsoverblik