Coronaudbrud får Molslinjen til at skrue ned for færger

Fra tirsdag morgen vil kun én færge sejle mellem Aarhus og Odden. Det oplyser Molslinjen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På grund af coronaudbruddet betjener Molslinjen fra tirsdag morgen ruten over Kattegat med kun en enkelt færge.

Det oplyser Molslinjen i en pressemeddelelse.

quote Vi ser os forpligtede til at holde vores rute i gang

Carsten Jensen, administrerende direktør i Molslinjen

Det er hurtigfærgen Express 4, som vil transportere folk mellem Aarhus og Odden. Coronakrisen i Danmark betyder, at størstedelen af passagerne på ruten er væk.

- Vi ser os forpligtede til at holde vores rute i gang, så Danmarks trods den alvorlige situation stadig kan hænge sammen, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen, i en pressemeddelelse.

- Men det er klart, at lige nu er det kun de mest nødvendige rejser, som foretages, og det kan vi godt klare med en enkelt færge, siger han.

Arbejder på et nyt trafikprogram

Molslinjen arbejder på et nyt trafikprogram med den ene færge. Alle gæster får automatisk besked om ændringerne, oplyser Molslinjen.

Der opdateres på Molslinjens hjemmeside og Facebook-side. Den nye sejlplan gælder til og med 29. marts.

Express 4 vil sejle fire daglige dobbeltture bortset fra lørdag, hvor der vil være tre dobbeltture.

Første afgang er tirsdag klokken 06.45 fra Aarhus til Odden.


Nyhedsoverblik