Brandvæsnet er godt trætte af falske alarmer

De lokale brandmænd i det nordlige Odsherred er godt trætte af, at de ofte skal rykke ud til falske alarmer på asylcenteret i Annebergparken. Nu er tre personer anmeldt for misbrug af alarmerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mere end 60 procent af brandmændenes tid bruges på såkaldte ”blinde” alarmer. Det skriver Nordvestnyt i dag.

Til Nordvestnyt siger en anonym brandmand, at de på station er godt trætte af at spilde deres tid på falske alarmer. Det er især børnecenteret de rykker ud til.

Ifølge brandmanden er stemningen på station trykket af de mange udrykninger, og det påvirker deres daglige arbejde.

Asylcenteret kan godt forstå, at brandmændene er frustreret over de mange falske alarmer, og de fortæller til Nordvestnyt, at de nu arbejder på en teknisk løsning i samarbejde med brandvæsnet. Asylcenteret har også anmeldt tre personer til politiet for at misbruge brandalarmerne.


Nyhedsoverblik