Borgmesters coronaopsang til unge skaber irritation: - Det er godt nok et hårdt statement

Odsherred oplever mange smittede unge, og borgmester Thomas Adelskov (S) løfter pegefingeren. Men en 15-årig coronaramt føler sig trådt på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

15-årige Thinus Pedersen fra Nykøbing Sjælland har corona.

Derfor har han i nu en uges tid været i hjemmeisolation og opholdt sig store dele af døgnet på sit værelse. Når han forlader det, sker det med mundbind og plastichandsker.

Det er kedeligt at tilbringe så meget tid derhjemme og på sit værelse, synes han, men han gør det af pligt, og fordi det er de klare opfordringer fra sundhedsmyndighederne.

quote Når vi får meldinger om, at unge er i bylivet, selvom de skulle være hjemme i isolation, bliver vi som kommune nødt til at reagere

Thomas Adelskov (S), borgmester, Odsherred Kommune

Derfor blev han tirsdag aften også småirriteret på borgmesteren i Odsherred Kommune, Thomas Adelskov (S), som på et byrådsmøde løftede pegefingeren overfor kommunens unge og kom med en klar, skarp besked: Følg coronareglerne.

Det skyldes, at incidenstallet i Odsherred Kommune er højt, og at kommunen i smitteopsporingen kan konstatere, at unge smitter hinanden i sociale sammenhænge udenfor skoletiden og derudover er vidende om, at kravet om hjemmeisolering ikke altid overholdes.

coronatest
Læs også
De unge smitter hinanden i Odsherred - største coronaudbrud kom efter en fest i pinsen
coronatest
Læs også
De unge smitter hinanden i Odsherred - største coronaudbrud kom efter en fest i pinsen

Thinus Pedersen, der til daglig går i 9. klasse på Nykøbing Skole, hvor han også er elevrådsformand, medgiver, at han også kender til unge, der ikke følger reglerne. Men at skære alle unge over én kam er ikke rimeligt, synes han.

- Jeg ved ikke, om det er urimeligt (borgmesterens opfordring, red.), men at sige, at det er alle unge er godt nok et hårdt statement. Og jeg blev småirriteret over at få at vide, at det ikke er godt nok, for nu har jeg gået hjemme den seneste uge og været på mit værelse, fordi jeg ikke vil smitte min familie. Jeg ved også, at de af mine venner, der er blevet smittet, har overholdt coronarestriktionerne, siger han.

Henvender sig ikke til alle unge

Thomas Adelskov siger, at han med opsangen ikke er ude på at kritisere samtlige unge i Odsherred Kommune.

- Der er masser af unge, der overholder restriktionerne. De og deres forældre skal overhovedet ikke føle sig ramt, men når vi får meldinger om, at unge er i bylivet, selvom de skulle være hjemme i isolation, bliver vi som kommune nødt til at reagere, siger han.

Udover at sige det på byrådsmødet har kommunen skrevet et opslag på dens Facebookside og henvendt sig til alle forældre på Aula.

- Og vi prøver at kommunikere på flere kanaler for at nå ud til de unge og sige, at det her altså må stoppe, for ellers ender vi i en større nedlukning, siger han.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Thinus Pedersen har ikke opskriften på, hvordan man på bedst mulige måde når ungdommen med budskabet om at passe ekstra godt på og overholde restriktionerne.

- Det ved jeg ikke. For jeg begyndte først at tænke mig rigtigt om, da jeg selv fik corona. 

I løbet af den seneste uge er 158 ud af 100.000 borgere ifølge Statens Serum Institut konstateret smittet i hele Odsherred Kommune. Ved en nedlukning skal det korrigerede smittetal overstige 200.

Smittetallet er dog en del højere i enkelte sogne i kommunen. Her er kommunalbestyrelsen forpligtet til at lukke et sogn, når incidenstallet overstiger 400 smittede per uge, når der er registreret flere end 20 smittetilfælde i alt de sidste syv dage, og at positivprocenten er på to procent eller mere.


Nyhedsoverblik