Årvågne surfere redder liv - trak livløs mand op fra vandet og gav ham hurtig førstehjælp

Hurtig hjerte-lunge-redning på Hørve Strand i Odsherred har reddet en 60-årig mands liv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To surfere har tirsdag eftermiddag reddet en 60-årig mand fra at drukne, da de ydede hjerte-lunge-redning på Hørve Strand i Odsherred. 

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 14.10, hvor manden ikke havde nogen puls. 

Manden var taget ud for at bade med en kammerat og havde svømmet hver sin vej. På et tidspunkt opdagede kammeraten, at manden lå livløs på maven i vandet. 

- Det var der to surfere, der så. De kom til undsætning, fik trukket manden op på land og gav ham hurtig hjerte-lunge-redning. Det reddede mandens liv, og han havde igen puls, da vi nåede frem til stedet, siger vagtchef Sonny Bonde. 

Manden er efterfølgende blev kørt til et opfølgende tjek på sygehuset, mens surferne bliver indstillet til en dusør for deres indsats.


Nyhedsoverblik