93-årig fik hjertestop bag rattet

En gammel mand kørte tværs over cykelsti i Grevinge og endte i grøften. Politiet mener, at han fik hjertestop.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 93-årig mand fra Kalundborg mistede herredømmet over sin bil, da han torsdag eftermiddag kom kørende på Engelstrupvej i Grevinge i Odsherred. Uden varsel drejede manden tværs over cykelstien og ned i grøften.

Politiet mener, at den gamle mand er blevet ramt af et hjertestop, mens han sad bag rattet i bilen, der havde en trailer bagpå.

- Både tililende og ambulancefolk forsøgte at genoplive ham, men han blev erklæret død, da ambulancen kom til Holbæk Sygehus, siger vagtchef John Jensen, Midt- og Vestsjællands Politi.

Ingen blev ramt, da bilen forulykkede. Og manden havde heller ikke passagerer i bilen.

/ritzau/


Nyhedsoverblik