33-årig fløjet med helikopter til Rigshospitalet

Et forsøg på at tænde en brændeovn med brandbar væske gik galt for en 33-årig mand fra Nordvestsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 33-årig mand er blevet fløjet med lægehelikopter fra Nordvestsjælland til Rigshospitalet i København, efter at manden forårsagede en mindre eksplosion.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

quote Han er blevet fragtet med lægehelikopter til Rigshospitalet, fordi han hurtigt skulle i behandling på en brandsårsafdeling

Maria Sander Hansen, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi

Ifølge politiet forsøgte manden at tænde op i en brændeovn med noget brændbar væske i sit hjem ved Hønsinge Lyng nær Vig, da der kom en mindre eksplosion.

- Det skete i forbindelse med, at han forsøgte at få ild i brændeovnen med noget brandbar væske, som har givet en mindre eksplosion, og han er blevet forbrændt, siger Maria Sander Hansen, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Fragtet til brandsårsafdeling

Anmeldelsen tikkede ind klokken 11.33, hvorefter betjente og ambulancefolk straks rykkede ud til stedet. 

Kort efter blev der rekvireret en lægehelikopter til manden.

Læs også
Togulykke afværget på Sjælland
Læs også
Togulykke afværget på Sjælland

- Han har ikke umiddelbart pådraget sig alvorlige skader, siger Maria Sander Hansen og tilføjer:

- Men han er blevet fragtet med lægehelikopter til Rigshospitalet, fordi han hurtigt skulle i behandling på en brandsårsafdeling.

Trods den mindre eksplosion skete der ifølge politiet ingen skade på mandens hjem. 


Nyhedsoverblik