25-årig stopper spritbilist

En 25-årig mand, fra Regstrup, standsede i går en spirituspåvirket mand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kl. 1359 modtog politiet et opkald fra en snarrådig mand, der havde standset en spirituspåvirket bilist.

Den 25-årige havde bemærket at bilisten, en 69-årig mand fra Fårevejle, kørte meget usikkert, og den 25-årige var derfor kørt efter den 69-årige og havde fået ham til at standse bilen. Den 25-årige havde herefter tilkaldt politiet.

Den 69-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen, efter at en tilkaldt læge havde udtaget en blodprøve.