Femern-tunnel presser prisen på Scandlines

En af de 2 kapitalfonde, der ejer Scandlines, køber nu hele virksomheden af sin makker. En forbindelse over Femern Bælt har spændt ben.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er efterhånden længe siden, at den danske stat solgte det tidligere DSB Rederi A/S, der i dag er en del af Scandlines. Men nu ser det ud til, at selskabet endnu engang skifter ejere.

Efter at have været til salg i en periode, så ender hele virksomheden nemlig med at blive overtaget af en af de nuværende delejere, kapitalfonden 3i.

Det skriver Børsen.

Uenighed mellem ejere

Ifølge avisen sker det, fordi ingen har været villige til at betale for rederiet til den udbudte pris, når en fast forbindelse over Femern Bælt lurer lige om hjørnet.

3i ejer i dag Scandlines sammen med kapitalfonden Allianz, og det er sidstnævnte der nu sælger deres aktier til 3i. Ifølge avisen skyldes salget uenighed om, hvad den langsigtede strategi for selskabet skal være.

Handlen tager udgangspunkt i en samlet pris på Scandlines på knap 10 milliarder kroner.

Salgsaftalen betyder også, at et stort lån i Scandlines har måtte refinansieres. Lånet er på næsten 6 milliarder kroner, og det er en opgave, der løftes af 8 europæiske banker, hvoraf Danske Bank er der eneste danske pengeinstitut.

Scandlines sejler i dag på 3 ruter til og fra Danmark, heraf er de 2 tyske ruter mellem Rødbyhavn-Puttgarden og Gedser-Rostock er de vigtigste. Omkring 2.100 mennesker er ansat i rederiet.


Nyhedsoverblik