Region Sjælland er den region i landet, der huser flest dårlige betalere, og det er også sjællænderne, der gennemsnitligt tegner sig for det højeste beløb pr. sag.
- Vi må konstatere, at der er kommet flere dårlige betalere, og vi skal faktisk tilbage til 2006 for at se et tilsvarende antal danskere i Experians RKI register. Vi kan samtidig se, at de dårlige betalere bliver mere marginaliserede, da de i gennemsnit skylder flere penge væk og oven i købet til flere forskellige kreditorer, siger Kommunikationschef Camilla Rose fra Experian RKI.