Varetægtsfængslet for røveri

Tre mænd blev i dag varetægtsfængslet for røverier mod en bank og et supermarked i går i Tølløse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Røverne havde travlt i går i Tølløse, hvor det først gik ud over Nordea omkring klokken fire. En pistolbevæbnet mand truede sig til omkring 500 kroner i mønter og slap væk.

Desuden blev Sparekassen Sjælland udsat for røveriforsøg, og i dag blev en 18-årig mand sigtet for begge dele og varetægtsfængslet. 

Desuden er to unge mænd på 19 år sendt bag tremmer i dag. Retten besluttede i dag at varetægtsfængsle frem til den 24. juni. De er begge sigtet for at have begået røveri mod Fakta i Tølløse i går.