Politiet efterlyser ejere: Er det her dine smykker?

Politiet har lagt 47 billeder af stjålne smykker ud på Facebook. De leder efter smykkernes rette ejermand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Smukke fingerringe og halskæder i massevis.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Polti har de et helt lager af smykker liggende, men det er nu ikke, fordi betjentene er særligt glade for at klæde sig ud.

Nej, smykkerne stammer fra indbrud på Lolland, Falster, Sydsjælland og Nordsjælland - og måske andre steder i på Sjælland - og nu efterlyser politiet deres ejermænd.

Det skriver de på Facebook.

Herunder kan du se billederne af smykkerne igennem og se, om der er nogle af dem, du mangler. Hvis du genkender noget, kan du kontakte politiet på e-mail ISR001@politi.dk