Politiet advarer om guldsælgere langs motorvejen

Svindlere prøver at standse bilister på Sydmotorvejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere guldsælgere står langs Sydmotorvejen og forsøger at lokke bilister til at standse.

Formålet for sælgerne er ofte at lokke eller snyde de stoppende bilister ved at sælge guldglimtende sager samtidig med, at de forsøger at stjæle.

- Vi har gennem den seneste tid fået flere anmeldelser om folk ved Sydmotorvejen, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Typisk holder sælgerne i nødsporet eller ved op- og nedkørsler samt rastepladser. 

- Hvis man støder på dem, så skal man ikke standse. Man skal i stedet ring til os, siger vagtchefen.

Politiet kan kontaktes på telefon telefon 1-1-4.