Ville befri tigerne

Den 31-årige tidligere dyrepasser, der blev dræbt i tigerburet i Næstved Zoo, ønskede at befri tigerne. Det siger den 31-åriges nærmeste ven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vennen, Tim Møllegaard, fortæller til Ekstra Bladet, at han ikke mener, at den 31-årige ville tage livet af sig selv.

I stedet har det været hans hensigt at slippe tigerne fri. Derfor slog han dørene til burene op, så tigerne kunne komme ud.

Ilden og røgen var beregnet til at drive dyrene ud af stalden, mener den tidligere dyrepassers ven og familie.