Vigtig bro i Næstved spærres

Svingbroen i Næstved spærres aften og nat over en række dage på grund af arbejde på broen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden 1997 har svingbroen i Næstved Kanal drejet frem og tilbage, når der skulle gives plads til større skibe, der skulle ind mod Næstved Havn.

Broen bliver løbende vedligeholdt, og nu er det endnu en gang tid til at give broen en kærlig hånd. Det betyder imidlertid, at bilister og cyklister i den kommende uge må køre en omvej fra sidst på aftenen til tidligt på morgenen.

Helt præcist spærres broen fra kl. 20.00 og til 05.30 den efterfølgende morgen i perioden fra den søndag den 29. maj til torsdag den 2. juni.

Nyt lys hjælper sejlerne

Arbejdet på broen er en udløber af et stykke arbejde, der begyndte i efteråret 2020. Her slukkede Vejdirektoratet for de orienteringslys, som sidder på undersiden af broen, og som hjælper sejlende i kanalen med at orientere sig.

I stedet blev der i 2020 placeret lys, som sidder på selve bropillerne - og nu er det blevet tid til at fjerne de gamle armaturer til orienteringslysene under broen, oplyser Vejdirektoratet, som derfor er nødsaget til at lukke kortvarigt for broen. Et arbejde, der ikke forventes at give store trafikale gener.

Svingbroen gør det muligt at krydse kanalen i Næstved som bilist, cyklist eller fodgænger, mens der samtidig kan passere større skibe som dette.
Svingbroen gør det muligt at krydse kanalen i Næstved som bilist, cyklist eller fodgænger, mens der samtidig kan passere større skibe som dette. Foto: Mathias Svane Kraft - TV2 ØST

Byggeriet af broen begyndte i 1996, og den hører blandt de eneste broer i Danmark, der åbner for skibstrafik ved at dreje selve broen i stedet for at vippe den op, som det kendes fra klapbroer.

Broen var i sensommeren og efteråret 2021 igennem en længere renovering, som omfattede blandt andet en udskiftning af riste på kørebanen, fjernelse af et tidligere brostyrehus, renovering af broens rækværker og en udskiftning af stålplader på drejekranse under broen.


Nyhedsoverblik