Varmekonflikt når kogepunktet - 44 husstande melder sig ud af fjernvarmeværk

Selvom det teknisk set ikke er muligt, melder 44 husstande sig alligevel ud af fjernvarmeværk i protest.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboere i Hyllinge og Menstrup uden for Næstved tager et nyt skridt i en årelang fjernvarmedebat. 

44 husstande har meldt sig ud af det lokale kraftvarmeværk, selvom husene er tinglyst med en såkaldt forblivelsespligt. Beboerne melder sig ud på grund af tårnhøje varmeregninger og fordi de er imod tvang.

- De vil have friheden til selv at vælge deres varmekilder, og derfor har de meldt sig ud, siger Alex Thomsen, der er formand i borgergruppen Landsby og Nærdemokrati, som kæmper imod kraftvarmeværket. 

Alex Thomsen, formand i Landsby og Nærdemokrati.
Alex Thomsen, formand i Landsby og Nærdemokrati.

Formanden i Hyllinge og Menstrup Kraftvarmeværk, Christian Olsen Bidstrup, mener ikke, det er muligt for husstandene at melde sig ud. 

- Det er jeg ked af, de har påtænkt sig at gøre. Det er vores opfattelse, at det kan man ikke, for der er forblivelsespligt. Det siger eksperterne også, konkluderer han. 

Høje varmeregninger

Hyllinge og Menstrup Kraftvarmeværk er et såkaldt barmarksværk, etableret tilbage i 1996. I 2001 blev i alt 180 husstande i de to landsbyer tinglyst med forblivelsespligt for at sikre økonomien i værket. 

quote Jeg vil godt have det frie valg i forhold til min opvarmningsform hjemme

Louise Sandner, bestyrelsesmedlem i Landsby og Nærdemokrati

Fjernvarmeværket kører i dag på naturgas, og den gennemsnitlige varmepris ligger på 20.000 kroner om året per husstand. 

- Priserne er så høje herude. Både arealbidraget og forbruget er højt, siger Louise Sandner. 

Louise Sandner købte hus i Hyllinge tilbage i 2019. Hun kendte godt til forblivelsespligten, men i dag har hun alligevel valgt at melde sig ud.
Louise Sandner købte hus i Hyllinge tilbage i 2019. Hun kendte godt til forblivelsespligten, men i dag har hun alligevel valgt at melde sig ud.

Udover at være ejendomsmægler, er Louise Sandner også bestyrelsesmedlem i Landsby og Nærdemokrati. 

- Jeg vil godt have det frie valg i forhold til min opvarmningsform hjemme. Jeg vil gerne vælge noget mere energirigtigt end naturgas, siger hun.

Hun flyttede ind i sit nye hus i Hyllinge tilbage i 2019. Et hus, der er tinglyst med forblivelsespligt. 

- Det vidste jeg godt, da jeg flyttede ind. Men der var også lovning om, at det skulle blive bedre. Christian Bidstrup (Formanden i Hyllinge og Menstrup Kraftvarmeværk, red.) blev valgt ind i bestyrelsen med det udgangspunkt, at værket skulle lukkes. Han er bare vendt nu, siger Louise Sandner. 

Tvunget til at betale uanset hvad

Formanden i barmarksværket kan godt forstå, at beboerne er utilfredse.

- Det er også grunden til, jeg står her. Mit udgangspunkt er, at det er for dyrt, og forblivelsespligten er urimelig. Men det er dén situation, vi har, siger Christian Olsen Bidstrup. 

Christian Olsen Bidstrup er formand ved kraftvarmeværket og mener ikke, husstandene kan melde sig ud.
Christian Olsen Bidstrup er formand ved kraftvarmeværket og mener ikke, husstandene kan melde sig ud.

Er et hus tinglyst til forblivelsespligt, så skal man som minimum stadig betale arealbidrag til varmeværket - også selvom man har en anden løsning i hjemmet og slet ikke får leveret fjernvarme. Hvis ikke de 44 husstande betaler, får det konsekvenser.

- Så sker der det, der sker, når man ikke betaler sine regninger, konkluderer formanden i kraftvarmeværket. 

quote I dét øjeblik én hopper fra, så efterlader man regningen hos sin nabo

Kim Behnke, Udviklingschef i Dansk Fjernvarme.

Kim Behnke er udviklingschef i Dansk Fjernvarme og mener, at borgerne bør stå sammen i stedet for at melde sig ud. 

- Jeg synes ikke, det er den rigtige tilgang. Det er ét fælles system, et andelsselskab, siger han.

I Landsby og Nærdemokrati betragter man sig dog ikke som andelshavere, men som forbrugere. 

- De er begge dele. De er forbrugere, men deres ejendoms tidligere ejer har på et tidspunkt tilsluttet sig fjernvarmeværket. Derfor hæfter ejendommen sig som andelshaver, konkluderer Kim Behnke.

Efterlader regningen til naboen 

Udviklingschefen kan godt forstå, at borgerne er trætte af de høje varmepriser. Derfor mener han, at kraftvarmeværkets bestyrelse skulle kigge på alternativer til dyr naturgas: 

- Man kan bringe varmeprisen yderligere ned ved for eksempel ved at investere i varmepumper eller solcelleanlæg, siger Kim Behnke.

Læs også
Beboere taget som gidsler af varmeværk
Læs også
Beboere taget som gidsler af varmeværk

Han mener, at det er usolidarisk at melde sig ud: 

- I det øjeblik, en hopper fra, så efterlader man regningen hos sin nabo.

TV2 ØST spørger Louise Sandner, om det er solidarisk at melde sig ud og sende regningen videre:

- Der vil jeg næsten vende den om og sige, er det solidarisk, at forbrugere, som ikke har aftaget varme fra værket i de seneste 24 år, har skullet betale arealbidrag fra et værk, de ikke har fået leveret varme af? Det, synes jeg ikke, er solidarisk, svarer hun. 

Forblivelsespligten er skrottet - men kun for nye huse 

Nye regler fra 2019 betyder, at kommuner ikke længere må bestemme, at nye områder skal være tilsluttet med forblivelsespligt til et fjernvarmeværk, sådan som Næsted Kommune gjorde det tilbage i 2001 for Hyllinge og Menstrup.

quote Der skal findes en løsning, så dem der vil, de kan blive på fjernvarmen.

Carsten Rasmussen (S), Borgmester i Næstved Kommune

Formanden i Landsby og Nærdemokrati vil have, at forblivelsespligten skal fjernes for alle huse i Danmark: 

- Den fik man afskaffet fremefter, men man glemte 1,2 millioner husstande, der i forvejen havde den. Det er ikke rigtigt, det er ren og skær diskrimination, mener Alex Thomsen. 

Det er Næstved Kommune, der i sidste ende kan fjerne forblivelsespligten, fordi kommunen er myndighed på området.

Borgmesteren mener dog ikke, at kommunen kan køre henover barmarksværkets bestyrelse. 

- Jeg synes selvfølgelig, vi har en forpligtigelse overfor borgerne i Hyllinge og Menstrup. Hvis værket går konkurs, hvad så? De skal have varme derude, og det er ikke alle, der kan låne 150.000 kroner til en anden varmekilde.

Borgmester Carsten Rasmussen (S) insisterer på, at der skal findes en løsning, så ingen bliver tabt på gulvet.
Borgmester Carsten Rasmussen (S) insisterer på, at der skal findes en løsning, så ingen bliver tabt på gulvet.

- Der skal findes en løsning, så dem der vil, de kan blive på fjernvarmen, siger Carsten Rasmussen.

Bestyrelsen i Hyllinge og Menstrup Kraftvarmeværk vil afholde generalforsamling, hvor barmarksværkets fremtid skal drøftes. De håber på at kunne afholde generalforsamlingen inden sommerferien. 

Rettelse:
I artiklen fremgik det, at varmeprisen er 20.000 kroner om måneden. Det er ikke korrekt. Varmeprisen er 20.000 kroner per hustand om året.

Nyhedsoverblik