Ung mand anholdt efter flere containerbrande i Næstved

En 19-årig mand er anholdt efter flere containerbrande i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring klokken 18.30 kom der meldinger om flere containerbrande på Troensevej i Næstved.

Brandvæsenet var hurtigt på stedet og fik slukket de angiveligt fem containerbrande i området. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Herefter sendte politiet en patruljevogn ud til området i håbet om at finde frem til gerningsmanden.

Det lykkedes betjentene efter flere afhøringer af vidner i området at finde frem til en 19-årig mand fra Næstved. Den unge mand befandt sig på sin adresse, da politiet ankom til stedet for at anholde den formodede gerningsmand.

Politiet har anholdt den unge mand og tog ham med til politistationen, hvor der nu skal tages stilling til, hvorvidt den 19-årige skal fremstilles i et grundlovsforhør.

Der var tale om brand i flere affalds- og papircontainere samt en indhegning af træbeklædning.


Nyhedsoverblik