Udlover dusør for stjålet rendegraver

Folkepensionist Svend-Aage Nielsen fra Fensmark ved Næstved vil give 10.000 kroner for oplysninger, der kan skaffe hans stjålne rendegraver tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Det gælder tilsyneladende også for ejere af rendegravere. Svend-Aage Nielsen fra Fensmark fik stjålet sin rendegraver mandag eller tirsdag sammen med en masse andet udstyr, og nu udlover han en dusør på 10.000 kroner for at få sine ting tilbage, skriver Sjællandske.

Folkepensionisten fra Fensmark har bare den seneste, der forsøger at få sager opklaret ved egen hånd i stedet for at vente på politiet. Forleden fortalte vi om en mand fra Stubbekøbing, der var parat til at give 50.000 kroner for at få sin stjålne BMW igen. Det lykkedes dagen efter, oplysningen om duresøn var offentliggjort.

Rendegraveren og det andet udstyr i Fensmark har en værdi på mellem 300.000 - 400.000. Har du oplysninger i sagen kan du kontakte politiet på telefon 114 eller Svend-Aage Nielsen på 2070 6784.


Nyhedsoverblik