Til kamp mod hundelort

Preben Madsen er godt træt af, at der ligger hundelorte på hans grund. Det vil han nu gøre noget ved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det her må være en lort fra en førerhund, for ejeren må da være blind!

Sådan står der på et af de skilte, der pryder forhaven hos Preben Madsen på Enø. Han er så træt af, at hundeejere ikke samler op efter deres hunde, når hundene skider på hans grund, at han har kreeret en række skilte for at gøre hundejerne opmærksomme på det.

- Det er mentaliteten hos hundejerne, den er gal med. Det er ikke hundenes skyld, men hundeejerne skal altså samle op efter dem, siger Preben Madsen.

Benyt skraldespanden

For 1 år siden satte Preben Madsen et andet skilt op, hvor der står, at hundeejere gerne må bruge hans skraldespand til deres fyldte hundeposer, men der er altså stadig nogen, som ikke har tænkt sig at samle op efter deres hunde.

- Det er en opfordring til, at hundelufterne skal samle op. Der er ikke så meget andet, jeg kan gøre, siger Preben Madsen.

                             


Nyhedsoverblik