Tidligere forvaltningschef fra Næstved skal løse lærerkonflikt

Per B. Christensen bliver formand for den kommission, der skal komme med bud på lærernes arbejdstid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bliver den 61-årige Per B. Christensen, der skal stå i spidsen for den kommission, der skal komme med bud på, hvordan lærernes arbejdstid skal løses.

Det bekræfter Kommunernes Landsforening i en pressemeddelelse.

- Det er en spændende opgave med mange perspektiver og udfordringer. Jeg ved godt, at jeg begiver mig ind på en arena, hvor der har været mange højlydte meningsudvekslinger mellem lærernes organisationer og KL. Men efter at have holdt møde med Anders Bondo Christensen og Jacob Bundsgaard er jeg overbevist om, at begge parter har forpligtet sig til at samarbejde om en ny start for folkeskolen, og det giver mange perspektiver for det arbejde, jeg nu skal i gang med, siger Per B. Christensen i pressemeddelelsen. 

Næstved Kommune ansætter 25 nye medarbejdere til demensområde.
Læs også
Medie: Eks-forvaltningschef skal løse gordisk lærerknude
Næstved Kommune ansætter 25 nye medarbejdere til demensområde.
Læs også
Medie: Eks-forvaltningschef skal løse gordisk lærerknude

Den nye formand er uddannet lærer og har erfaring fra børne- og skoleverdenen. Han er tidligere formand for Børne- og Kulturchefforeningen fra 2001 til 2008.

Derudover har han i 20 år - indtil juni sidste år - været direktør i Børne- og Kulturforvaltningen i Næstved Kommune.

Halvandet års arbejde forude 

Kommissionen var en del af den aftale, som lønmodtagerne på kommunernes område indgik med deres arbejdsgivere i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i april.

Kommissionens arbejde skal være afsluttet inden for halvandet år ved udgangen af 2019. Derefter skal der føres forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale med lærerne, som senest skal være afsluttet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2021.

Her kunne lærer-formand Anders Bondo Christensen og kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, ikke nå til enighed om en aftale om lærernes arbejdstid.

Lærernes arbejdstid har været et stridspunkt mellem kommuner og lærerne, siden den blev bestemt ved lov i 2013.


Nyhedsoverblik