Taxachauffør truet med kniv

En røver truede tidligt i morges en taxachauffør i Næstved med en kniv for at få ham til at udlevere nattens omsætning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En røver truede tidligt i morges en taxachauffør i Næstved med en kniv for at få ham til at udlevere nattens omsætning. Røveriet skete på Hvedevænget. Politiet fik alarmen klokken 04.40. Røveren truede med en lang brødkniv med lyst skæfte.


Røveren stak efterfølgende af til fods.


Manden beskrives som 20-25 år gammel. Han er 180-185 cm høj, og han har kort, lyst hår.


Han var iført lyse cowboybukser og en grønlig jakke. Og så er manden ryger.


Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner på 114.