Stor reptilmesse tilbage efter nedlukning: - Jeg har savnet det så meget

Denne weekend var der igen reptilmesse i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke alle, der er til hunde eller katte. Insekter og krybdyr er også populære.

Og søndag var der for første gang siden coronanedlukningen igen reptilmesse i Næstved.

Blandt deltagerne var Lasse Larsen fra Fjenneslev, der var virkelig glad for igen at være på messe.

- Det er yderst fantastisk, jeg har savnet det så meget, for det har altid været en livsstil for mig, sagde han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lasse Larsens albino trynesno.
Lasse Larsens albino trynesno. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

- Jeg har gjort det, siden jeg var seks år gammel, og nu er jeg 30, så det er cirka 24 år, jeg har været på messe, fortalte Lasse Larsen, der selv har omkring 20 forskellige reptilarter.

Misforståede dyr

Messen blev holdt i Herlufsholm Idrætscenter, hvor man kunne komme helt tæt på alt fra slanger, edderkopper, krybdyr og insekter, og muligheden for at se de mange spændende dyr skabte køer uden for centret.

Blandt deltagerne var Anna Nielsen fra Bjæverskov, der netop synes, at de mange forskellige arter er det, der gør reptilmessen spændende.

Artiklen fortsætter under billedet.

Anna Nielsen fra Bjæverskov lagde søndag vejen forbi messen i Næstved.
Anna Nielsen fra Bjæverskov lagde søndag vejen forbi messen i Næstved. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

- De kan alle sammen noget forskelligt, og det er meget interessant at se noget, som vi ikke har herhjemme, sagde hun.

Der er givetvis mennesker, som ikke deler hendes begejstring for krybdyr, men Anna Nielsen mener, at det er fordi, de ikke kender nok til dem.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dagens messe bød på 70 stande, som til sammen kunne fremvise hundredvis af forskellige arter.
Dagens messe bød på 70 stande, som til sammen kunne fremvise hundredvis af forskellige arter. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

- Jeg føler lidt, det er misforstået, fordi vi ikke kender til det. Jeg har aldrig selv rigtig været bange for dem, og når man researcher meget og lærer meget om dem, så forstår man også, at det egentlig ikke er så farligt, sagde hun ved messen søndag.

I løbet af dagen besøgte 3800 mennesker messen i Næstved. 

Søndag var der for første gang siden corona-nedlukningen igen reptilmesse i Næstved.
Søndag var der for første gang siden corona-nedlukningen igen reptilmesse i Næstved. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Nyhedsoverblik