Stjal cykel og fik den repareret samme sted

Det er ikke så smart at glemme, hvor man har stjålet en cykel. Det erfarede en mand i Næstved i går.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde indleveret en cykel til reparation hos cykelhandleren på Ringstedgade i Næstved.

Cykelhandleren kunne dog genkende cykelen. For den var tidligere på ugen blevet stjålet selvsammen sted.

"Kunden" var en 42-årig mand, som nu er blevet sigtet for tyveri.


Nyhedsoverblik