Rulleskøjter for alle aldre – Danmarks største inline-stævne afholdt i Næstved

Flere end 125 deltog i landets største stævne på rulleskøjter i Arena Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var fart på de flere end 125 deltagere fra hele landet, og også Norge og Sverige, som havde taget turen til Næstved.

Her blev der nemlig afholdt landets største stævne på rulleskøjter i Arena Næstved. Januarstævnet bliver afholdt som en årlig tradition, og på den 100 meter lange bane kan farten komme op på 45 til 50 kilometer i timen.

Og rulleskøjter er for alle aldre. Den ældste deltager er 69 år.

- Det gør, at det er sjovt at dyrke motion. Man får flyttet noget fedt fra maven og ned i benene, siger 69-årige Ole Blaabjerg, der kommer hele vejen fra Hjørring i Nordjylland.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ole Blaabjerg fra Hjørring.
Ole Blaabjerg fra Hjørring. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Og trods en alder på 69 er han ikke nervøs for at komme til skade.

- Jeg kalkulerer ikke med falde, siger han med smil.

Skift, skift, skift

Og i den anden ende af skalaen er der Alberthe Hammann Alexander på fire år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Alberthe Hammann Alexander var stævnets yngste deltager.
Alberthe Hammann Alexander var stævnets yngste deltager. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Og hun ved godt, hvordan man får fart i skøjterne.

- Man skal tage fødderne frem og bøje sig ned og køre. Og så tage sin skøjte frem og så skift, skift, skift.

Hvor hurtigt kan du køre?

- Jeg kan køre meget hurtigt, siger hun.

 
  Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Nyhedsoverblik