- Det har jeg ikke tid til.
Sådan lød svaret i telefonen, da Rita Christensen en torsdag eftermiddag fik et opkald fra sin læge, der bad hende om at lade sig indlægge på hospitalet øjeblikkeligt.
Det var tilbage i 1997. Rita Christensen var 34 år, nybagt mor og slet ikke klar til livet som kræftpatient.
Det reddede mit liv
På Rigshospitalet konstaterede lægerne, at leukæmien buldrede rundt i hendes blod. Hendes liv stod i fare, og der skulle handles hurtigt.
Mangel på stamcelledonorer
Hvert år får mere end 140 danskere konstateret en sygdom, som kræver, at de får en stamcelletransplantation for at overleve.
I anledningen af International Stamcelledonordag den 18. september, sætter myndigheder og blodbanker fokus på den store mangel på stamcelledonorer.
Hvad er stamceller?
Stamceller findes i knoglemarven og er forstadier til celler i blodet. Knoglemarv og stamceller er nødvendige for, at vi kan overleve. Stamceller er vigtige for vores immunforsvar, blodets evne til at størkne og transport af ilt rundt i kroppen. Stamceller kan bruges til at danne blodceller og bliver høstet via blodet.
Kilde: Bloddonorerne i Danmark
60.000 danskere har i dag registreret sig som donor, cirka en procent af befolkningen, men myndighederne så gerne, at flere meldte sig. Målet er at nå op på 600.000 donorer, fortæller Helle Bruunsgaard, der er overlæge på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet.
- For at en transplantation skal kunne lykkes, skal der være et fuldstændigt match af vævstyper mellem patient og donor, og vævstyper kommer i flere tusind udgaver og kombinationer, så vi vil rigtig gerne have, at mange danskere melder sig som donorer, så vi har en stor præsentation af forskellige vævstyper, siger
Reddet af sin søster
Rita Christensen fik diagnosen Kronisk Myeloid Leukæmi. En kræftsygdom i de bloddannende celler i knoglemarven.
I accelererende form.
Hun havde brug for en transplantation, men det var der lange udsigter til.
Hendes søstre fik foretaget vævstype-tests for at se, om de kunne donere de nødvendige stamceller. Den yngste søsters vævstype matchede ikke, men det gjorde den anden lillesøsters vævstype.
Problemet var bare, at dén søster var gravid.
Rita Christensen måtte vente til, at søsteren havde født, før donationen kunne lade sig gøre. Søsteren skulle dog bruge to måneder på at regenerere sin krop fysisk efter fødslen.
- Så kom hun med en baby og nogle stamceller, og det reddede mit liv. Dengang var der ikke andre muligheder for helbredelse af den sygdom.
Ny strategi i Danmark
Før i tiden var det en forudsætning at være bloddonor, før man kunne donere stamceller.
- Men der har vi ændret strategi i Danmark. Siden juni 2021 har man kunnet melde sig inde på sundhed.dk. Det håber vi, kan gøre det nemmere for folk at melde sig, fortæller Helle Bruunsgaard.
Stamceller kan enten høstes fra blod eller knoglemarv. En donation via blodet tager fire-fem timer og kan lade sig gøre på Rigshospitalet i København og på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Donationen foregår i fuld narkose, hvor knoglemarven suges ud under hoften.
Hvem kan donere stamceller?
Alle borgere, der er mellem 18 og 55 år, vejer mindst 50 kilo og er sunde og raske, kan blive stamcelledonorer. Ved tilmelding skal man besvare et spørgeskema og have taget mundskrab eller blodprøve for at bestemme vævstypen af stamcellerne. Som donorer registreres man i en international database og kontaktes, når der er match med en patient. Som donor kan man vælge at sige nej, når der er et match.
Kilde: Bloddonorerne i Danmark
Opfordring til danskerne
I dag lever Rita Christensen et forholdsvist normalt liv. Siden 90'erne, hvor hun fik foretaget sin transplantation, er der udviklet medicin, der kan holde hendes kroniske sygdom i skak.
Hun er taknemmelig over, at hendes søster donerede de stamceller, der reddede hendes liv.
Hun opfordrer derfor andre til at melde sig som stamcelledonor.
- Jeg synes, man skal være donor. Du kan give knoglemarv og redde liv for en person, der er alvorlig syg af blodkræft. Det betyder rigtig meget. Vi mangler donorer. Jo flere, jo bedre, siger Rita Christensen.
Du kan læse mere om, hvordan du kan blive stamcelledonor her