Reptilmessen møder rekordstor interesse

Sydsjællands reptilmesse, der blev afholdt søndag i Herlufsholm Idrætscenter trak rekord mange besøgende og udstillere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag var der stort fremmøde ved Herlufsholm Idrætscenter.

Her skete der noget, der fik folk til at stå i alenlang kø. Nemlig den årlige sydsjællandske reptilmesse.

- I dag har vi samlet omkring 70 sælgere fra det meste af Europa, og vi har en forventning om 3.500 besøgende. Det vil tangere vores rekord fra sidste år, siger Tim Majker, der til dagligt driver messen.

Alverdens dyr

Helt som vanligt var der masser af slanger og flotte leguaner og hvad der ellers hører sig til. Slanger, edderkopper, skorpioner, kamæleoner, skægagamer, tudser, skildpadder, vandrende blade og grene, kakerlakker, mus, rotter, gekkoer, larver og biller er blandt de mange. 

Artiklen fortsætter under billedet.

På reptilmessen kan man se Slanger, edderkopper, skorpioner, kamæleoner, skægagamer, tudser, skildpadder, vandrende blade og grene.
På reptilmessen kan man se Slanger, edderkopper, skorpioner, kamæleoner, skægagamer, tudser, skildpadder, vandrende blade og grene. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Men der var nu også dyr, der ligner noget man kan støde på i den danske natur, som eksempelvis et pindsvin.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Reptilmesse er nu landets førende

Ifølge Tim Majker, der driver messen, er der sket en stigende interesse inden for de seneste år.

- Vi mærker en stigende interesse både fra publikum, besøgende, men også fra udstillere og sælgere. Det er primært fra Tjekkiet, Polen og Tyskland, der er en stigende interesse, siger han til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge Tim Majker, der driver reptilmessen, har interessen aldrig været højere, end den er i år.
Ifølge Tim Majker, der driver reptilmessen, har interessen aldrig været højere, end den er i år. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

- Vi startede for fire år siden. Der var vi i et lille lokale ned i Næstved midtby. Kort tid efter var der en anden dansk messe, der aflyste, og vi trådte til ret hurtigt og fik lavet en messe på tre uger. Og så er det bare gået stødt og roligt derudaf siden.


Nyhedsoverblik