Politiet afslører skunklaboratorium: 42-årig mand anholdt

Et tip førte politiet på sporet af et mindre skunklaboratorium med en hel del planter og udstyr i Tappernøje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var et tip, der søndag eftermiddag ledte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på sporet af et mindre skunklaboratorium i Tappernøje.

Tippet gik på, at der foregik noget ulovligt på i et hus på Rønnedevej. Derfor bankede et hold betjente i søndag klokken 17.45 på døren til det pågældende hus. Og her viste det sig, at ikke alt var som det burde være.

Betjentene fandt nemlig et mindre skunklaboratorium med en hel del planter og udstyr.

En 42-årig mand blev anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.