Politiaktion i Næstved - kvinde fundet død i baggård

Politiet har eftermiddagen igennem arbejdet ved en ejendom i Næstved på Uffesvej. Tirsdag aften oplyser politiet, at man har fundet en død kvinde.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser tirsdag aften, at en 72-årige kvinde er blevet fundet død i en baggård til en ejendom på Uffesvej i Næstved.

Anmeldelsen om den livløse person blev modtaget klokken 12.41, og eftermiddagen igennem har politiet arbejdet på stedet uden at oplyse yderligere end, at skyldtes en anmeldelse om "et mistænkeligt forhold.

Også den tilstødende Kæhlersvej var spærret af i en periode i krydset med Uffesvej som følge af politiets arbejde - og ved 16-tiden oplyste politiet, at en drone var sendt i luften over Næstved som led i arbejdet.

Klokken 19.29 tirsdag aften kunne Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi så oplyse, at sagen drejer sig om en fundet af en livløs kvinde, som efterfølgende er blevet erklæret død.

- Politiet har i løbet af eftermiddagen gennemført kriminaltekniske undersøgelser på findestedet, fremgår det af meddelelsen.

Ikke tegn på kriminalitet

Kvinden blev fundet af en forbipasserende i en baggård til en ejendom på Uffesvej, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til TV2 ØST.

Han oplyser videre, at kvinden er ikke endeligt identificeret, men meget peger på, at der er tale om en 72-årig kvinde fra Næstved.

- Personen har ligget der nogle timer, da en forbipasserende opdager hende, siger vicepolitiinspektøren.

Søren Ravn-Nielsen oplyser videre, at der ikke er noget i politiets foreløbige undersøgelser, der peger i retning af, at der er foregået et kriminelt forhold.


Politiet var til stede med hundepatruljer, der undersøgte nærområdet omkring Uffesvej.
Politiet var til stede med hundepatruljer, der undersøgte nærområdet omkring Uffesvej. Foto: Michael Nordborg