Patrick var tvunget til at flytte for at få en uddannelse

Hvis alt går, som skolerne håber, er der nye uddannelser på vej til regionen. Rigtig god idé, mener Patrick Rosgaard, der selv måtte flytte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Patrick Rosgaard drømmer om at blive brolægger. Derfor er han godt i gang med grundforløbet som struktør på EUC Sjælland i Næstved.

Oprindeligt er han fra Ringsted. Så han er en af dem, der gerne havde set, at der var mulighed for at uddanne sig andre steder.

- Jeg måtte flytte min adresse og flytte hertil for ikke at have så langt til skole, siger han.

Erhvervsudannelserne vil oprette nye uddannelser

Men måske vil unge, der vil tage en erhvervsuddannelse, snart få flere muligheder for at uddanne sig tættere på hjemmet.

I hvert fald har både EUC Sjælland, EUC Vestsjælland og CELF, der uddanner folk på Lolland og Falster, søgt om at oprette nye uddannelser i forbindelse med Erhvervsskolereformen, der træder i kraft i august 2017.

Og det møder stor opbakning hos Patrick Rosgaard.

- Det er jo ikke særligt fedt at være nødt til at flytte. Hvis man er glad for at bo derhjemme eller man bare ikke har pengene til at flytte, så vil det være en befrielse for dem, siger han.

Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse

Målet med reformen er, at flere skal vælge og færdiggøre en erhvervsuddannelse. Det gøres bedst ved at skabe geografisk spredning i tilbuddene, mener EUC Sjælland.

- Alle erkender jo, at der er behov for flere faglærte fremover. Og når de unge ikke vil komme til os i nødvendig grad, så må vi jo komme til dem, siger David Jensen, der er uddannelsesdirektør hos EUC Sjælland.

Patrick Rosgaard tror også, at flere geografiske palceringer på uddannelserne vil give flere etskub I gang.

- Det kan godt være, at der er flere der vil komme i gang jo. For eksempel også jeg ved at der er andre der skal tage andre uddannnelser der bliver nødt til at tage til København for at tage det, siger han.

Selvom han ikke selv får nytte af det, så håber han for andres skyld, at skolen får lov at etablere sig flere steder.

- Jeg synes det er en fed ide. Også fordi så er folk ikke udsat for det samme som mig, siger han.


Nyhedsoverblik